Lidt om os


Vi er Svend Erik der er pensioneret folkeskolelærer og Marianne der er pensioneret Socialrådgiver.


Vi har haft Eurasier i 23 år, hvor vi i de sidste 15 år har været hobbyopdrættere, så der er gået mange skønne hvalpe gennem vores hænder. Og vi er stadig vilde med de små uldtotter.


Det er en kæmpe passion for os at have hvalpe, og da vi går hjemme, er vi så priviligeret at vi kan være hos hvalpene 24/7. Vi sætter en ære i at socialisere hvalpene , så de er klar til en ny stor verden når de forlader os.


I de 8 uger hvalpene er her, møder de børn, udfordrende hvalpeaktiviteter svarende til deres alder, ude at køre bil, mm. Som noget nyt fra vores Q-kuld, besøger vi et aktivitetscenter der har super mange gode udfordringer for hvalpe, dette sker når de er 7 uger.


Alle hvalpe bliver sundhedschekket ved 7 uger hos dyrlæge og får sundhedsbog, de får ormekur x 3 og bliver chippet. Hvalpene bliver stambogsført i Dansk Kennelklub.


Vi holder kontakten med vores hvalpekøbere og har ca 4 træf om året hvor vi mødes i en hundeskov til gensidig glæde for os og vores hvalpekøbere.