|
Vi er en familie med to voksne og to døtre på henholdsvis 23 og 19år.
Svend Erik er skolelærer og Marianne socialrådgiver.
Vi bor et stenkast fra Arresø. Her flyttede vi til for nogle år siden og rammerne for opdræt var der. Vi har en dejlig stor grund, samt uendelige muligheder for at komme ud i naturen. Marianne har endvidere taget opdrætteruddannelsen for, at vi er rustet optimalt til opdræt.
Vi er begge vokset op med hund, så det tog os ikke lang tid at blive enige om, at vi skulle have hund, da vi flyttede i vores første hus for 25 år siden. Racen var dengang og indtil år 1999 Schæfer.
Da vi mistede vores Schæfer, var vi enige om, at vi ville have en anden race. En race, der kunne være hele familien til glæde. Svend Erik ville have en spidshund, så det blev hans opgave, at sidde ved nettet og finde en race, der kunne opfylde vore behov. Efter søgen og telefonopringninger til en del opdrættere, satte vi kursen mod Kærlundegård, der måske havde vores hund.
Det blev på Kærlundegård, vi købte vores første Eurasier i år 2000. Vi fik verdens smukkeste og roligste hund. Elina, kaldet Lina. Lina var en flot rød hund.
I 2005 fik vi Ayla, en dejlig hund, med et sjældent godt sind. Ayla fik sit A-kuld maj 2008 og derfra beholdt vi Adda. April 2008 fik Ayla sit B-kuld. August 2009 satte vi kursen mod Stockholm, hvor vi hentede Balder, en pragtfuld glad hund.
|